Onsdagskærlighed: CAMAMAMILLA

Onsdagskærlighed: CAMAMAMILLA

Her på Momster, har vi bestemt, at vi om onsdagen, vil sende lidt kærlighed ud til de andre bloggere her på Momster.dk. Skrive lidt om det, som inspirerer os ved dem og gør, at vi nyder at læse med, netop på deres blog.

I dag har jeg valgt, at det er CamamaMilla – En fighterfamilie set indefra!

Jeg fandt CamamaMilla på Instagram og begyndte straks at følge hende der. Det var også på hendes Instagram profil, at jeg første gang blev præsenteret for Momster.dk og gjorde at jeg tænkte, at det må jeg da også lige tjekke ud!

CamamMilla skriver let og ligetil, hun skriver om de hårde ting i livet og også om de ting mange ikke taler om og om alt det indimellem. Camilla er 32 år og har 2 dejlige børn sammen med Store S.  Hun får mig til at føle, at jeg ikke er alene, selvom vi er vidt forskellige steder i vores liv. Vi deler bare mange af de samme følelser og tanker. Der er altid dejlige billeder med på hendes skriv, af hendes skønne familie!

Bloggen er bestemt et besøg værd, så gå ind forbi, hvis du gerne vil læse lidt om en skøn fighterfamilies liv!

Hvis du er nysgerrig på flere blogs, så hold øje her på Momster om onsdagen, hvor vi mødre vil sprede lidt kærlighed til hinanden!

Dejlig dag til dig!

K HandiMor / Susanne

Med drengene på tur

Med drengene på tur

I går morges pakkede vi bilen og kørte nedover mod Legoland! Da vi parkerede bilen, væltede det ned med vand!! Vi havde INTET regntøj med, da der ifølge diverse vejrudsigter skulle være SOLSKIN!!!!!

Så humøret var ikke helt i top, men vi kunne jo heller ikke rigtig sige til drengene, at vi ikke kom ind, når vi nu ligesom var ankommet!! Så afsted mod indgangen, med pauser under forskellige træer og i billethuse😏

Heldigvis stoppede regnen kort tid efter og vi kunne se himlen blive blå!! Jubii!

Så var der ellers dømt hygge og afprøvning af diverse forlystelser! Det var rigtig sjovt og super hyggeligt! Andreas og far fik prøvet de større forlystelser og Mads og jeg hyggede på Duplo legepladsen!

Der er SÅ meget at kigge på og Mads var helt med på det hele, både med store grin og 2 års galskab og vriden rundt😏 Sidst på dagen begyndte det at smådryppe og den fine blå himmel forsvandt igen! Vi løb mod udgangen og da vi kørte derfra væltede regnen med igen!

Knægtene faldt i søvn på bagsædet i bussen og vi kunne sætte kurs mod Lolland.

Her hygger vi med Jespers familie❤

K HandiMor / Susanne

Mille er på Danahus

Mille er på Danahus

I dag afleverede vi Mille på Danahus, hvor hun skal være i aflastning i en uge! Det er første gang, at hun er afsted en hel uge og det er med mange forskellige følelser i maven, at jeg nu har pakket tasker til os andre!

Vi har truffet denne beslutning for længe siden, med tanken om at have en længere periode med drengene, hvor vi kan lave noget på deres præmisser. Jesper og jeg har også brug for noget tid! Tid til at være, tid til at være spontane, tid til at være “som alle de andre forældre”. Vi har brug for, at kunne være længe oppe en aften, uden at skulle tænke på, at om lidt vågner Mille, som hun gjorde i nat, hvor jeg var vågen med hende fra kl. 03 til kl. 06. Vi har brug for, at kunne lave en aftale med drengene, uden at skulle tænke på, om Mille mon får anfald, hvor mange hun får og om vi så skal indlægges igen.

Det bliver godt, det bliver rigtig godt!! Det ved jeg!

MEN det er jo ikke sådan det skal være!

Den sætning kan jeg ikke bruge til noget som helst og jeg øver mig i, ikke at tænke den! Men det gør jeg og ofte kan jeg skyde den hurtigt videre, men en dag som i dag, så hænger den alligevel lidt ved!

Jeg kan blive i tvivl, i tvivl om det er det rigtige at gøre, om det gør os til dårlige forældre. Jeg får tanker omkring hvor meget Mille forstår og om hun nu sidder i en uge og bare ikke kan forstå hvor vi er.

Jeg kommer til at savne hende rigtig meget og tænke, at det vi oplever, det skulle hun jo også have oplevet! Men faktum er bare, at vi har brug for at samle os sammen, til at kunne være noget for hende, for drengene og for os selv!

Jeg ville ønske, at jeg havde uanede mængder af energi og overskud og at vi alle 5 kunne være sammen hele tiden og uden hjælp, men det kan vi ikke!

Så jeg øver mig i, at sige at det er ok, at vi gør det bedste vi kan for vores børn og at det hele nok skal gå!

K HandiMor / Susanne