Gode venner

Gode venner

Det er lige det Mille og Mikkel er!

Vi modtog i dag billeder fra Milles børnehave, det samme gjorde Mikkels forældre! Jeg er så glad for, at få billeder af Mille, når hun ikke er hjemme! Jeg bliver glad, når jeg lige får et glimt af hendes dag! Jeg bliver også glad, når jeg modtager billeder af Mads og Andreas! Forskellen er bare, at når de kommer hjem, så kan jeg spørge lidt ind til, hvad de har oplevet – det kan jeg ikke på samme måde med Mille. Så når jeg får billeder, så kan jeg vise dem til hende og så tale ud fra dem! Derudover giver det mig også lidt ro, især når vi f.eks ikke skal ses i nogle dage.

I dag blev jeg bare SÅ glad, kunne slet ikke lade være med at smile! Prøv lige at se!!

 

De er så dejlige de 2! De startede i børnehaven kort tid efter hinanden og er næsten lige gamle og de er gode venner de to! Det er jeg HELT sikker på og det gør mig bare så glad!

Hvordan er man venner, når man er handicappet? Når man ikke kan snakke sammen eller lege sammen? Mille og Mikkel har mange af de samme oplevelser og de griner sammen. De sidder ved siden af hinanden og pædagogerne sørger for, at børnene er omkring hinanden! For mig at se, er der bare så meget relation og kommunikation i de billeder og det vil jeg bare dele med Jer!

God weekend til Jer!

K HandiMor / Susanne

 

 

Mille er på Danahus

Mille er på Danahus

I dag afleverede vi Mille på Danahus, hvor hun skal være i aflastning i en uge! Det er første gang, at hun er afsted en hel uge og det er med mange forskellige følelser i maven, at jeg nu har pakket tasker til os andre!

Vi har truffet denne beslutning for længe siden, med tanken om at have en længere periode med drengene, hvor vi kan lave noget på deres præmisser. Jesper og jeg har også brug for noget tid! Tid til at være, tid til at være spontane, tid til at være “som alle de andre forældre”. Vi har brug for, at kunne være længe oppe en aften, uden at skulle tænke på, at om lidt vågner Mille, som hun gjorde i nat, hvor jeg var vågen med hende fra kl. 03 til kl. 06. Vi har brug for, at kunne lave en aftale med drengene, uden at skulle tænke på, om Mille mon får anfald, hvor mange hun får og om vi så skal indlægges igen.

Det bliver godt, det bliver rigtig godt!! Det ved jeg!

MEN det er jo ikke sådan det skal være!

Den sætning kan jeg ikke bruge til noget som helst og jeg øver mig i, ikke at tænke den! Men det gør jeg og ofte kan jeg skyde den hurtigt videre, men en dag som i dag, så hænger den alligevel lidt ved!

Jeg kan blive i tvivl, i tvivl om det er det rigtige at gøre, om det gør os til dårlige forældre. Jeg får tanker omkring hvor meget Mille forstår og om hun nu sidder i en uge og bare ikke kan forstå hvor vi er.

Jeg kommer til at savne hende rigtig meget og tænke, at det vi oplever, det skulle hun jo også have oplevet! Men faktum er bare, at vi har brug for at samle os sammen, til at kunne være noget for hende, for drengene og for os selv!

Jeg ville ønske, at jeg havde uanede mængder af energi og overskud og at vi alle 5 kunne være sammen hele tiden og uden hjælp, men det kan vi ikke!

Så jeg øver mig i, at sige at det er ok, at vi gør det bedste vi kan for vores børn og at det hele nok skal gå!

K HandiMor / Susanne