Skolepige lige om lidt

Hvor blev tiden af?!

Mille har 6 dage tilbage i hendes børnehave og det har jeg lidt svært ved, at forholde mig til.

D. 13 august skal hun starte på Vester Mariendal skole i Aalborg, i deres nye specialafdeling. Mille skal gå i 1. JB, sammen med 4 andre børn – 2 drenge og 3 piger. Når skoletimerne er slut, skal hun gå i DUS.

Pædagogerne vi siger farvel til i børnehaven, er dem der kender Mille bedst – foruden Jesper og jeg. De har haft hende i 5 år og har lært at tyde og kende hende, sammen med os.

For 5 år siden, var Mille en anden pige end hun er i dag. Hun havde ikke epilepsi og var derfor ikke medicineret. Hun var generelt mere tilpas og dengang for 5 år siden, anede vi intet om, hvordan Mille’s liv ville blive i forhold til hendes handicap.

Pædagogerne har været med HELE vejen!

I de gode perioder, men også i de dårlige! De har stået med hende i kramper, kørt med i ambulancer. De har hørt på mine frustrationer og givet plads til tårer og vrede. De har været med til, at yde en kæmpe omsorg for Mille ( og for Jesper & jeg ) og hun har været tryg i deres kendte arme.

Det føles uoverskueligt, at skulle lære nye mennesker at kende. At skulle fortælle ALT på ny! Der er meget at fortælle – meget mere og mange flere detaljer end der var, da storebror Andreas skulle starte i skole. Milles historie er VIRKELIG lang og kringlet! Men det er så vigtigt, at de får det allerbedste udgangspunkt.

For Mille har intet sprog og kan derfor ikke selv hjælpe på vej, med at forklare noget. Hun kan ikke pege eller gå hen til det hun gerne vil.

Heldigvis kan hun bruge hendes lyde og DET er hun skrap til! Ingen er i tvivl om, hvornår Mille er tilpas eller utilpas. Det der er svært, det er at finde ud af, hvad der skal til, for at ændre humøret, for at finde ud af, hvad hun har lyst til.

Det er kun en vej og det er, at prøve sig frem.

Sidder hun rigtigt i kørestolen, har hun brug for at komme op af stolen og blive strukket, er hun tørstig, skal hun på toilettet, er hun sulten, sidder tøjet rigtigt, vil hun lytte til musik, keder hun sig bare, er hun ked af det, har hun ondt….

Lige i dag, har vi fået en nyhed der hjælper MEGET på ovenstående! Mille kender nemlig en af de pædagoger der er i hendes klasse!! Det er skønt og gør jo, at de måske hurtigere kan “få styr på” Mille. Der er en der kan aflæse hende♥️

Jeg har fået en bunke Rett Syndrom materiale hjem, til at kunne dele ud, til Milles lærer og pædagoger!!

Men ligemeget hvad, så føles det vildt at skulle starte forfra! Jeg er spændt på hvordan hendes dag bliver og om hun kan holde til det. Er hun placeret rigtigt, kan hun holde til at gå i DUS efter skoletid, hvordan er klassesammensætningen, hvornår kommer taxaen og henter hende? Ja bekymringerne er mange – men jeg tager JA hatten på – for Mille er KLAR og det bliver jeg også!

Snart er det sommerferie og derefter tager Mille og jeg ud i børnehaven, sammen med søde Mikkel og hans familie, for at holde afslutning for de 2 store skolebørn, der skal følges ad videre i livet.

Der vil blive blanke øjne – det ER særligt og følelserne er store♥️

K HandiMor / Susanne – nu snart med 2 skolebørn

– følg med på IG – HandiMor 📸

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar