Klar parat skolestart – 2019

På torsdag, skal Jesper og jeg til statusmøde i Milles børnehave, med en masse fagfolk.

Det har vi været 4 gange tidligere og jeg syntes altid, det er lidt spændende, når alle skal komme med deres beskrivelser og tanker omkring VORES datter – det er lidt mærkværdigt, at have erfaringer fra begge sider af “det bord.” Når jeg er på arbejde, er mit job jo netop, at lave disse beskrivelser om andres børn!

Til mødet er der 2 pædagoger fra Milles stue, leder fra børnehaven, Milles talepædagog, Milles fysioterapeut, Milles ergoterapeut, 2 fra specialgruppen ved kommunen, en psykolog, en konsulent samt Jesper og jeg.

Jeg bliver altid lidt berørt til disse møder! Der er svære snakke, fantastiske eksempler og hårde facts, der kommer på bordet og det er jo helt som det skal være! Men det kan også være trist, eksempelvis at skulle tale om, at Mille ikke har rykket sig, så meget som vi havde håbet, grundet forskellige problematikker kva hendes handicap, eller hvad det nu kan være. Det talte vi om sidste år, hvor det også blev bestemt, at Mille blev skoleudsat.

På torsdag skal vi tale om, hvordan Mille har haft det, det sidste år og om hvad vi tænker hendes skoletilbud til 2019 skal indeholde. Det bliver så spændende, at høre lidt omkring børnehavens tanker om dette, samt psykologens tanker, i forhold til placering af Mille, i det rette tilbud!

Vi talte om skolestart, da vi var på Center for Rett Syndrom tidligere på måneden og her blev det klart, hvilke 2 området vi især skal være opmærksomme på!

Det er så helt vanvittigt vigtigt, at der er fokus og viden om kommunikation via øjenstyring/udpegning – Milles Tobii! Det SKAL være implementeret på skolen og der SKAL være høj faglighed på den måde at kommunikere på. Det skal være igangsat, sådan at Mille føler, at det er helt naturligt og hun får de rette rammer, for at kunne udvikle hendes kommunikation. Mille vil have langt de fleste, af hendes vågne timer i det tilbud, så her skal der være run på!

Derudover er det i særdeleshed vigtigt, at Mille bliver placeret i et tilbud, hvor der er hænder nok! Mille har brug for hjælp til ALT og hun har brug for, at de voksne er ved hende, for at kommunikationen kommer til at lykkes!

Hun har behov for, at de andre børn byder ind til hende med sjov og ballade og hun “vokser” med det samme! Hun skal have mulighed for, at spejle sig i de andre! Hun skal være i en klassesammensætning, hvor der er en god blanding af elever, for det er her hun trives!

Det bliver SÅ spændende og det føles endnu ikke trygt, at tænke på, at andre skal kunne varetage Mille lige så fantastisk, som de har gjort i hendes børnehave fra hun var 2 år gammel❤️

Der bliver selvfølgelig en overlevering af alt det, som børnehaven og vi kan fortælle om Mille og samtidig vil Center for Rett Syndrom komme til det nordjyske, når Mille har været på skolen i noget tid, for at fortælle yderligere om Rett Syndrom og deres erfaringer med Mille.

Det skal selvfølgelig nok gå, men alle overgange er svære – men (oftest) mest for forældrene, det ved jeg af erfaring, fra den anden side af bordet!

K HandiMor / Susanne –

Følg gerne med på IG, hvis det har interesse.

Skriv et svar