Sorg

Jeg lagde tidligere på dagen et billede på min Instagram og Facebook profil, med teksten: “One of the hardest things, you will ever have to do my dear, is to grief the loss of a child, who is still alive.”

Jeg har siden tænkt lidt over, hvorfor det netop er nu, på dette tidspunkt, at sorgen igen kommer snigende.

Det er nemlig det, jeg syntes den gør – jeg har accepteret, at Mille er handicappet, det gjorde jeg for længe siden. Jeg har også sørget over tabet af det barn, som jeg troede vi skulle have og som vi sådan havde glædet os til, at se vokse op.

Vi har sørget forskelligt Jesper og jeg og det har taget os meget forskelligt tid, at komme igennem de forskellige dele af den proces!

Men jeg har lært, at sorgen kommer og går! Jeg tænker ikke over alt det vi har mistet hele tiden. Det kan jeg ikke!! Jeg har lært, at prøve at lukke de forskellige kasser og sætte dem pænt ovenpå hinanden og lukke døren ind til det rum, hvor alt det, der omhandler følelserne omkring Mille er.

Jeg er ikke altid god til det og det tænker jeg, handler om,at jeg skal have overskuddet til at gøre det! Det tager lang tid og det er vildt hårdt, at pakke de kasser sammen og når jeg ikke har overskud, så kan jeg ikke!

De sidste par måneder har været hårde, på mange områder, som I kan læse om, i de tidligere skriv på bloggen. Vi er inde i en periode, hvor overskuddet er lavt! Samtidig med, at der er run på!

Lige rundt om hjørnet er december! Fyldt med traditioner, ønsker, fester, gaver osv. Jeg elsker juletiden, men efter vi har fået Mille, har den også været hård – den indeholder traditioner, som nådesløst viser mig, hvad vi har mistet💔

Lige nu, er jeg ved at samle nogle ønskerlister og til drengene er det nemt! De ved lige nøjagtigt, hvad de gerne vil have! De bladrer igennem katalogerne der vælter op af postkassen og sætter krydser!

Men JEG skal finde ud af, hvad min 6 årige datter ønsker sig! Jeg ville ELSKE, at købe mig fattig i legetøj og kreative ting til hende – men det vil ikke give mening! Mille kan ikke bruge hendes hænder og det vil komme til, at stå på hylden, med de andre ting, som vi havde håbet, hun kunne bruge.

Vi har traditioner i december og vi nyder det! Mille er også med – men det kan være hårdt, at være afsted! Mille er meget social og hun elsker at opleve og vi nyder at se hende blive glad, for at være med! Men batteriet holder ikke altid så længe – hun begynder at komme med hendes “utilfredse” lyde og hun bliver træt.

Mille er så stor nu, at vi ikke bare kan sidde og putte/skærme hende og på den måde, måske, forlænge vores julefester. Så vi må tage hjem – eller en af os må, mens den anden bliver med drengene. Vi har også ofte hjælper med ( hvis de kan ) hvilket er fantastisk – men også et bevis på, at vi skal have hjælp, for at kunne fungere optimalt og sørge for, at alle får noget positivt ud af det.

Mille og jeg skal være på Filadelfia på Sjælland fra d. 3 til d. 10 december. Jeg aner ikke, hvordan hun kommer til at reagere og jeg ved, at vi vil være savnet af drengene – ligesom jeg vil savne dem! Alle skal være hjemme, med dem de holder af – sådan burde det i hvert fald være i december❤️

Mille er her og hun er vores skønne, smilende og helt fantastiske datter – men hun er også medvirkende til,  at sorgen rammer igen og igen! Vi elsker hende og vi bliver ramt, hver gang der sker hende noget og hver gang vi bliver ramt på vores følelser omkring hende❤️

Der er så mange grunde til, at sorgen lige så stille kommer snigende og jeg tror, at det var derfor, at teksten ramte mig!

Sorgen skal ikke have lov til, at få alt for meget fat i mig – men jeg er også af den overbevisning, at følelser skal tages ind og mærkes – sådan er livet og det gælder alle følelser! De er med til, at skabe os og få os igennem livet – på godt og ondt!

Så jeg lader den komme og jeg finder ud af hvorfor den rammer. Så begynder jeg, at pakke kassen sammen igen og får den skubbet ind på værelset! Jeg håber det varer noget tid, før den falder ned på gulvet og ud af døren igen!

K HandiMor / Susanne –

Følg gerne med på Instagram, hvis I har lyst!

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar