De specielle oplevelser, som er ekstra værdifulde, når livet engang imellem er lidt hårdt!

Dem samler vi på!! De oplevelser, hvor vi som familie kan komme afsted og hygge os allesammen – SAMMEN❤️

Sådan en oplevelse har vi haft i dag, takket være SMILFONDEN! Vi er så taknemmelige for, at få invitationer til arrangementer! Det er glæden ved, at kunne have noget at se frem til sammen, glæden ved fantastiske oplevelser sammen og så derefter, at have noget særligt, at huske tilbage på SAMMEN – Det betyder meget❤️

Så tusind tak til SMILFONDEN, for at give Mille og vores familie denne dag, i Legoland!!

Vi kørte tidligt hjemmefra, da vi har et par timer til Billund. Vi kørte afsted i regn og blæst og håbede så inderligt på, at vejret ville være bedre sydpå!

Da vi kom til Legoland i smukt solskin, fandt vi SMILFONDEN, som havde taget opstilling ved indgangen! Her fik vi udleveret en pose med lækre sager i, samt indgangsbilletter til os alle 5.

Vel arriveret skulle vi alle mødes på restauranten, hvor vi senere skulle spise. Her blev vi budt velkommen og der blev taget billeder, samt danset og hygget, indtil der blev delt gaver ud, til alle børn! En dejlig overraskelse! Herefter var der buffet og hygge, indtil vi gik i parken!

Noget af det, jeg især er vild med i Legoland er, at der er mange ting som Mille også kan prøve! Vi havde “tag hensyn armbånd” på og det gør bare, at oplevelsen af, at prøve de forskellige attraktioner er rigtig god! Vi skal ikke vente alt for lang tid og det fungere bare rigtig godt, da Mille ikke er super god, til at skulle vente! Vi kan alle 5 komme med sammen og det er fantastisk!

Vi fandt hurtigt Lasse, som Mille kender fra taxa og aflastning, og hans familie! Sammen havde vi nogle skønne timer med fart på, smil og grin – det var lige hvad vi havde brug for! Tak for Jer Kathrine!!!

Skønt også at få hilst på nogle af dem, som jeg ofte skriver sammen med på Instagram og set deres lækre børn! Vi har simpelthen fået så mange nye bekendtskaber og det er altid dejligt, lige at få hils på og givet et kram!

Efter lige knap 6 timer i Legoland, i både regn og smukt solskin, er vi nu på vej hjem! Fyldt op med smil og grin!!

Tak!

K HandiMor / Susanne

Skriv et svar