Så det gør jeg lige på mandag (!!!), for i går, var det bare en rigtig mandag – en rigtig træls en af slagsen

Jeg tror, at jeg hang lidt i bremsen, efter en weekend med lidt for lidt søvn, da Mille havde nogle vågne nattetimer og Mads bestemte sig for at starte dagene tidligt – alt for tidligt!!

Vi kom lidt for sent op og jeg havde lykkelig glemt, alt det ballade solcreme kan give!! Så vi var lidt pressede på tiden! Mandag går Mille til ridefysioterapi kl. 8.00, så vi har ikke meget tid at sløse med! Jeg skal have sendt Andreas afsted og have afleveret Mads i dagpleje, inden Mille og jeg er på vej til ridning. Andreas havde fået ødelagt noget legetøj i skolen og det opdagede jeg lige 5 minutter inden vi skulle afsted og det blev jeg bare SÅ træt af! Så det skulle vi lige have talt om og derefter skulle jeg have afleveret Mads. Han blev ked af det, da jeg skulle afsted – det plejer han aldrig – det er bare træls, at gå fra en dreng der er ked af det. Jeg ved, at hans dagplejemor vil ringe hvis der er noget, men en øv måde, at starte dagen på!

Mille havde en super god time til ridefys – glad og tilpas!

De red udenfor i det skønne vejr og da de afslutningsvis kom ind i hallen igen, fik Mille et anfald. Jeg brugte magneten på Milles VNS, men det var som om, at den ikke reagerede. Hun sad lidt hos mig med store øjne og hurtig vejrtrækning og kort tid efter krampede hun. Det tog noget tid, at få hende tilbage og tilpas igen – heldigvis hjalp magneten og vi undgik bucculam. Jeg fik derefter afleveret hende i børnehaven, hvor hun blev puttet direkte i barnevognen. Mille skulle i aflastning i går eftermiddags, så alt hendes oppakning skulle der også være styr på! Mille var også afsted i sidste uge fra mandag til onsdag og det er på sammen måde i denne uge. Det syntes vi måske, er lige lidt for tæt på hinanden, men da det er måden, de nu laver aflastning på, må vi tage det, som vi kan få. At det så senere på dagen skulle vise sig, at det måske lige var det,som vi havde brug for, er så en anden sag.

Da jeg kom hjem, efter et par stop på vejen, skulle de daglige gøremål ordnes og et af dem, var at få styr på kalenderen! Der fandt jeg ud af, at Jesper og jeg havde dobbeltbooket en lørdag aften. Jeg vidste bare, at vi ikke kunne få pasning af ungerne, så vi begge kunne komme afsted, så jeg måtte aflyse min aften, da det er Jespers tur til at komme afsted! Det er selvfølgelig ikke verdens undergang, men faktum er bare, at vi begge har brug for at komme ud engang imellem og få lidt luft! Det er jo så bare typisk, at det lige skal falde sammen! Her ville det være skønt, at have mulighed for, at gøre brug af aflastning til Mille, sådan at det kun var drengene vi skulle finde pasning til. Det er kun mine forældre der kan passe Mille, hvilket er helt forståeligt, men det gør også bare, at vi ikke har så mange muligheder for, at deltage i arrangementer i weekender, da vi kun har 6 weekender på 1 år, hvor Mille kan være i aflastning.

Senere på dagen, blev jeg kontaktet af Andreas’ lærer og lidt senere hans pædagog, som hver især havde nogle ting, som de gerne vil tale med os om ifht Andreas. Det blev der også taget hånd om og derefter måtte jeg afsted igen, for at hente Jesper på job, da hans bil var på værksted! Hjemme igen lidt senere, med en super tvær snart 3 årig knægt og en stor dreng, der lige skulle tales lidt ekstra med! Det var her, at jeg tænkte, at det passede meget godt, at Mille kunne hygge sig i aflastning og vi kunne være lidt ekstra om drengene!

Det er også sådan en dag, hvor jeg får råbt lidt for højt, skældt lidt for meget ud og har svært ved, at komme ud af den negative tankegang, der hurtigt kan opstå, når der er lidt for meget, som der bare ikke fungere! Det er her, ønsket om, at vi bare havde en helt almindelig familie med en rask, snart 6 årig pige med legeaftaler, grin, ballade og skænderier med sine brødre, bliver kæmpe stort! Disse dage dræner mig for energi og ikke engang det smukke solskin kunne give mig energien tilbage! De her dage, er her heldigvis ikke så ofte, men når de kommer, så rammer de mig med 100 kilometer i timen!

I dag har været meget bedre! Jeg ved, at det er sådan det er og at jeg er nødt til, at give plads til de dårlige dage – de kommer jo ligegyldigt hvad og jeg tænker, at de er med til, at alt det gode og dejlige vi også oplever, bliver nydt mere og ikke taget for givet!

K HandiMor / Susanne

Skriv et svar