Der er meget at se til for tiden – det kan mærkes

Sidste uge var hård og jeg kan mærke, at der ikke skal meget til for at vælte mig, her efter vi er kommet hjem. Jeg er træt, ikke sådan at jeg nødvendigvis behøver mere søvn end den jeg får om natten. Men jeg føler mig træt, slap og flad! Mille sover ok lige for tiden og det er virkelig dejligt!! Det gør, at jeg ikke skal lige hjem under dynen efter aflevering af drengene, men så er der istedet bunken af papirer der skal tages stilling til, planlægning af diverse, forældremøde, taxabestilling, ophold på Filadelfia der skal klargøres og ansøgninger om diverse og bare de helt almindelige dagligdagsting.

Derudover skal vi allerede I DAG tilbage på sygehuset, for at få tjekket op på den scanning Mille fik af hendes ryg for lidt over en uge siden. Jeg magter simpelthen ikke at skulle derind igen!!! Selve samtalen og undersøgelsen tager kun 20 min og så er vi ude igen, men det er ligesåmeget det, at Mille igen skal hentes i børnehaven. Hun når heller ikke, at få hendes hverdag til at blive normaliseret igen efter sidste uge, inden der igen er undersøgelser og fremmede mennesker der skal kigge på hende. Hun var SÅ glad og tilpas i børnehaven i går og havde virkelig nydt at være tilbage! Hun trænger også til at have en normal hverdag!

Om 11 dage er vi afsted igen – hjemmefra i 5 dage! Det gør noget ved os som familie. Drengene prøver mig i den grad af – måske en “straf” for igen at have været afsted. Andreas er træt af, at han og jeg ikke bare kan hygge og Mads vil intet høre og gør konsekvent det han ved, at han ikke må. I dag har jeg råbt lidt for højt, lavet alt for mange overspringshandlinger og har nu kun et par timer tilbage inden Mille skal hentes. Jeg kan ikke helt følge med…

Det er jo som sådan heller ikke fordi,  der er noget specielt jeg SKAL nå i dag, men jeg gad bare godt at have styr på det hele på èn gang og så kunne ligge mig under dynen og lukke verden lidt ude, inden jeg igen skal være på! Der er nogle dage, hvor jeg bare VIRKELIG ønsker mig et helt almindeligt leverpostejsfarvet liv… i dag er en af dem! De dage skal også være her, det har jeg lært igennem de sidste par år – de er bare svære at få rystet af igen!

Måske lidt frisk luft, vand i ansigtet og cola hjælper…

Dejlig onsdag til jer!

K HandiMor / Susanne

Skriv et svar