De 2 første kapitler

I dag har jeg sendt mine første 2 kapitler, til de andre skønne mødre, som jeg skriver “Projekt bog” sammen med! Det er altså en lidt vild følelse – sådan at se det hele på skrift, samlet i et kapitel for sig!

Det har også været vildt grænseoverskridende, at skrive alt ned, hudløst ærligt og lige som det er! Det har vi aftalt, at det er sådan det skal være! Det er det, der giver allermest mening og det er det, der er sandheden! Så det skal selvfølgelig slet ikke være anderledes – men det at give alle, et helt reelt indblik i vores familie er også skræmmende og føles ikke helt trygt! Der er intet ved det jeg skriver, som vi ikke er enige om eller som vi ikke kan stå 100 procent ved, men det er ord, som andre ikke hørt før. Det er de tanker, som vi indtil nu har holdt private eller kun talt om, med meget få mennesker. Jeg tror på, at det skal føles lidt utrygt – hvis det hele føltes nemt og ligetil, så tror jeg ikke, at jeg har fat i de rigtige ord – det skal kunne mærkes!!

Det er her det rykker, det er ligepræcis de tanker der skal ud over kanten, det er de historier vi får samlet i vores bog, som forhåbentligt kan være med til, at give andre et indblik i 4 familiers forskellige historier, om at leve et helt andet liv og på helt andre præmisser, end det vi havde drømt om! Vi håber, at vores ærlighed, vil give en større forståelse og sætte tanker igang. At andre, der  har fået revet tæppet væk under sig, kan se dem selv i vores fortællinger. Jeg vil så gerne, at andre kan sidde med følelsen af, IKKE AT VÆRE ALENE, efter de har læst bogen.

“Vi har været sammen i 15 år og vi er meget forskellige, på rigtig mange områder, men vi har altid fundet en fin balance. Jeg har altid tænkt, at det også er en smule hårdt, at være sammen med en, hvor meget kan diskuteres, men jeg passer slet ikke sammen med en, der er som mig – Jeg passer sammen med Jesper!

Jesper og jeg blev gift på Milles dåbsdag og det var en skøn dag! Mille var lige lidt over 3 måneder og en helt almindelig pige. Lige der, på den dag, havde vi alt, hvad vi gerne ville – hinanden og 2 raske børn – en pige og en dreng, lige som vi havde ønsket os!” – uddrag fra Projekt bog – Hvorfor er i ikke blevet skilt

Vi er mange i samme båd, nødvendigvis ikke med børn med samme handicaps eller med samme familieformer, men alle kæmper med, at finde et fodfæste i den nye virkelighed, hvor alt i perioder kan føles svært og trist, men hvor der også er glæder og nye anderledes oplevelser. Måske er der også et par fagfolk, der vil kunne bruge, at komme med bagom familien og se det hele lidt fra en anden synsvinkel…

Det bliver pisse godt!

K HandiMor / Susanne

 

Skriv et svar