Par eller samarbejdspartnere

Jeg taler jævnligt med en sød kvinde på Rett Centret, hvor Mille og vi som familie bliver fulgt! Hun spørger mig ofte om, hvordan det går med Jesper og jeg – Husker vi nu, at være par og ikke kun samarbejdspartnere, der får hverdagen til at fungere.

Det sætter altid nogle tanker igang og prikker lidt til noget der gør lidt ondt! Det har nemlig været lidt svært, at huske på, at vi altså er et par. Der er gået “hverdag i den”, som jeg tænker rigtig mange par sikkert falder i og det er der måske ikke så meget galt med, hvis man så kan huske hinanden i den hverdag.

Det har vi haft lidt svært ved og det har vi stadig! Det er noget vi skal øve os på og prioritere og nærmest sætte i kalenderen. Det gør også, at det kan føles en smule akavet! SÅ!!!! nu skal vi være par og hygge os, lige her mellem 16.30 og 20.00…

Det er der blevet brugt lidt timer på, hos psykologen, for hvordan er det nu man gør og hvordan var det nu vi havde det engang, kan det blive sådan igen og skal det blive sådan igen?

Jeg er kommet frem til, at det aldrig bliver sådan som det var, dengang for 15 år siden – det tror jeg aldrig at det gør for nogen?! Verden ser meget anderledes ud nu, der er 3 børn, et arbejdsliv, et hus og alt muligt andet, der tager den tid vi havde, fra os og giver os noget andet istedet. Vi har også været igennem en proces, med at finde ud af, hvordan vi er som forældre, til Andreas, for så derefter, at blive rusket godt og grundigt, da vi fik Mille og blev mødt af de problematikker og den voldsomme sorg, der fulgte med vores andet barn.

Det har været en hård proces, som vi har klaret os igennem, på hver vores måde. Netop det faktum, at det har været på hver vores måde, har også været svært at takle, nok især for mig! Jeg vil gerne snakke om tingene, igen og igen og Jepser har bare slet ikke haft det samme behov. Jeg har grædt mange mange tåre og kan stadig gøre det, Jesper har også været rigtig ked af det, men bare taklet det anderledes. Jeg havde brug for, at gå til psykolog og har gjort det af flere gange, det havde Jesper slet ikke brug for eller lyst til.

Jeg har brugt tid på, at komme frem til, at det også er ok – vi er ikke ens og møder heller ikke livet ens. I den lange og svære tid der er gået, efter vi har fået Mille, har vi begge haft travlt med at stå oprejst, passe på vores børn og har glemt at passe på hinanden. Efterfølgende er Mads kommet til, velvidende, at vi nu nok ikke ville få mere tid, af at få et barn mere. Vi ville få noget andet – et ønsket barn og en hel familie. Det er fantastisk❤

Men vi vil hinanden og så er vi nødt til, at finde ud af, hvordan vi får det hele til at gå op, sådan der er tid til at være par også. Vi skal lære, at huske de små ting i hverdagen og ikke bare lade dagene suse forbi! Men det er svært! Når der bliver aften og vi måske er heldige at have et par timer alene, så er vi simpelthen færdige! Så planlægning skal der til og måske også til tider anderledes løsninger der gør, at vi finder den tid. I næste uge er der efterårsferie og så holder vi fri! Eller det vil sige, at vi holder fri, men ikke samtidig og ikke i lige mange dage.

Jesper og jeg får 2 dage alene, hvor Andreas er på ferie ved mormor og morfar, mens Mille og Mads er afsted. Så har vi 1 dag, hvor vi alle har fri sammen og 2 dage, hvor Jesper og jeg holder fri med drengene. I weekenden, er vi alle sammen og der skal hygges, med en sidste tur i år, til Fårup Sommerland.

For mig, er det noget jeg virkeligt skal arbejde med, at det er helt ok, at alle ikke har fri alle dage og at andre må tænke lige hvad de vil, om den beslutning. Jeg er sikker på, at vi alle får en dejlig uge og at Jesper og jeg får lidt tid til bare at være – mellem kl. 08.00 og 15.00😉

Dejlig efterårsferie til Jer!

K HandiMor / Susanne

 

Skriv et svar