Hjælpere i hjemmet – en af de bedste beslutninger vi har taget, for vores familie

Første gang vi hørte om, at have hjælpere i hjemmet, var da vi besøgte en familie, der også har en skøn pige med Rett Syndrom. Jeg kan ikke helt huske, hvad jeg tænkte omkring det, på det tidspunkt, men jeg kan huske, at det blev nævnt som en mulighed og at det var noget, som vi bestemt skulle overveje. Næste gang vi hørte om hjemmepassere, var til et af Milles kontrolbesøg hos NPT på børneafdelingen. Jeg kan huske, at jeg der tænkte, at nu måtte de da stoppe, der var da ingen der skulle passe mit barn, det skulle jeg da selv! I øvrigt ville det da være alt for mærkeligt, at have fremmede i ens hjem, der skulle passe min pige, mens jeg lavede…Hvad?! Det blev nævnt flere gange efterfølgende og som jeg husker det, blev jeg irriteret og tænkte, at det da var voldsomt, som de pressede på. Hvad tænkte de dog på, hjemmepassere kunne da måske engang komme på tale, men så var det måske, når Mille blev teenager, da ikke som knap 3 årig…

Så var det jo, at jeg blev gravid med vores skønne Mads og endnu engang var vi til samtale på børneafdelingen. Her kunne jeg så fortælle, at jeg skulle føde Mads, ved et planlagt kejsersnit! Der var jo godt nok det der med, at jeg ikke måtte løfte på noget efterfølgende, men det måtte vi da lige finde ud af – helt ærligt, hvor svært kunne det lige være… Da vi kom hjem fra mødet, fik Jesper og jeg talt om, at det måske kunne være en god ide, at sige ja, til nogle timer, sådan at vi kom godt fra start, når Mads kom til verden. Så vi sagde ja til et møde og vi sagde hej til Sara! Sara har nu været her i lidt over 2 år og vi er så glade for hende og vigtigst af alt, så er Mille, Andreas og Mads også. Derefter bød vi Nanna velkommen og hun var hos os et års tid og kunne derefter ikke, få det hele til at hænge helt sammen med studie, men heldigvis møder Nanna og Mille stadig hinanden, når Mille er i aflastning på institution, hvor Nanna nu er. Efter Nanna stoppede kom Lærke ind i vores familie og hun har nu været her i lidt over et år. Det fungere bare så godt! Vi er lige så langsomt steget i timer, da vi startede var det 7 timer ugentligt og nu er vi på 14 timer ugentligt. Efter Milles epilepsi kom tilbage for fuld styrke, er det en kæmpe hjælp at vi 3-4 dage om ugen, har hjælpere inde over, til at være sammen med Mille.

Helt praktisk fungere det for os sådan, at vi har de 14 timer ugentligt, som vi selv bestemmer hvordan vi placere, de skal bare have minimum 3 1/2 time pr. gang. Vi har nogle faste dage, de som udgangspunkt altid kommer, da der er fritidsaktiviteter med Andreas og Mads, der skal hænge sammen. Derudover, kan de komme en dag i weekenden, når det passer. I hverdagene er det fra kl. 16.30 til 20.00. Mille kommer hjem med taxa kl. 16.30 og så er de her og tager imod hende. Mille kommer med ind og vi siger hej, der er lidt frugt/saft, derefter plejer de at gå en tur, da Mille elsker dette! Derefter kommer de hjem og hygger lidt på værelset eller sammen med os andre i køkken/stue, indtil vi alle spiser aftensmad sammen. Vi har valgt, at sige, at vi giver alle måltider, da det for os føles mest naturligt og at vi syntes det er hyggeligt, at vi sidder om bordet og får det samme at spise. Vi må gerne vælge at sige, at de selv skal medbringe deres mad og drikke. Efter aftensmad, tager de Mille ned på værelset, hvor de sørger for toilet og bad. Derefter hygger de med bøger, film el andet indtil de putter hende. Vi går til og fra værelset, som vi har lyst til og det samme gør Andreas og Mads. Det kan også være os der hjælper Mille, mens de f.eks ser noget Andreas har lavet. Vi er en familie og det er vigtigt for os, at vi alle kan være sammen herhjemme – hjælpere eller ej. Hvis Mille har brug for det, bliver døren lukket og hun får den ro hun skal have, sammen med hendes hjælper!

Sara spiller bold med Andreas og Mille

Når de kommer i weekender, er det ofte fra kl. 12 til 20.00. Så har de mulighed for, at tage afsted på ture, f.eks. Zoologisk Have eller Fårup Sommerland, hvor Mille har årskort og ledsagerkort til. De tager i storcentret, på skovtur, besøger heste, tager på stranden, hvad de nu har lyst til!

Jeg elsker, at Mille får nogle fantastiske oplevelser sammen med dem og det giver dem et rigtigt godt bånd! Vi er fuldstændigt trygge ved, at de kan håndtere anfald og hvad der ellers måtte ske. Hjælperne vi har, er ansat igennem den samme institution, hvor Mille er i aflastning og de har mulighed for kurser og kan søge hjælp med spørgsmål hos dem. Eller os selvfølgelig!

Når Milles hjælpere er hos os, så er der tid og overskud til, at vi kan være lidt som en “almindelig familie”. Der er tid til at få læst en bog med drengene, tid til at få snakket sammen, tid til at tage med Andreas til fodbold og Mads til gymnastik. De sørger for, at give Mille aftensmad, Mille er med ved bordet og vi har overskud til, at få spurgt ind og grint sammen. Tid til at gøre, det vi gerne vil. Vi har også Milles hjælpere med til f.eks fødselsdage. Så er vi allesammen afsted og når Mille ikke kan holde til, at være med mere, så tager de hende med hjem og sørger for at hygge om hende resten af tiden. Vi har haft den ene hjælper med på vores tur til Disneyland og vi har brugt dem til den årlige Rett familie weekend.

Vi er helt almindelige når hjælperne er her, med det mener jeg, at det for os er blevet helt naturligt. Vi kan grine, græde og være sure og sige det vi nu vil. Selvfølgelig er det ikke lige der, at der er total nedsmeltning, det må tages på et andet tidspunkt!

Mille er rigtig glad for Sara, Lærke og Nanna. Hun er tilpas med dem, hun griner med dem og hun oplever verden med dem og det betyder så meget!!

Andreas og Mads er også glade for hjælperne og ved, at de dage de er her, så er der mere overskud på kontoen og det nyder de rigtig meget! Det samme gør Jesper og jeg! Vi er SÅ taknemlige for, at det er en mulighed, at vi kan få den hjælp og jeg er så glad for, at de velmenende mennesker omkring os, blev ved med at spørge ind til, hvad vi tænkte omkring hjælp i hjemmet. Det har gjort, at vi tidligt har kunne vænne os til tanken og tænkt over, hvordan vi ville håndtere at have hjælpere i hjemmet, inden vi tog beslutningen om at sige ja! Der er mange måder at være en familie på, der er mange måder, at have hjælpere i hjemmet på, der er meget man skal lære at leve med, efter at man har fået et handicappet barn og alle skal gøre lige netop det, som deres familie har brug for!

Det er den bedste beslutning, vi har taget for vores familie!

Spørg endelig ind, hvis I har spørgsmål!!

K HandiMor / Susanne

 

 

 

Skriv et svar