Brødre

Da vi besluttede os for, at vi gerne ville have en bror eller søster til Andreas og Mille, talte vi meget om hvordan det mon ville blive. Rigtig meget omkring det med aldersforskellen på 6 år. Jeg havde fået bildt mig selv ret godt ind, at der nok ikke ville være, ret meget ballade med de to, fordi Andreas ville være så meget ældre, så det ville han slet ikke gide bruge tid på.

Hold nu op!! – Ja jeg ( VI ) er blevet klogere!!

Jeg syntes vi kæmper med de to knægte for tiden. Jeg tænker ikke, at vi kæmper så meget mere, end så mange andre familier med søskendekonflikter, men vi er  måske bare lidt mere udfordrede med tålmodighed, lydniveau og nok også nogle gange forståelse og JA hat, pga deres søster.

Jeg tænker de 2 knægte har nok at se til begge to. Storebror med “bare” at være den store, ham der skal selv, ham der får mindst tid med mor/far, ham der er startet i 2 klasse og skal have diktat for første gang i morgen, ham der kæmper med ting ifht Mille som vi umiddelbart ikke kan se, ham der bare også kun er 8 år og har brug for, at det drejer sig om ham!

Lillebror er en lille stædig mand, der VIL have opmærksomhed NU, han vil helst kravle helt ind i mor og far, han vil det hele selv, han vil bestemme over, hvem der skal hvad og hvornår, han kræver at få lov til at være den lille, hvilket han også er, men han skal dele pladsen med sin storesøster, når det kommer alle basale behov.

Jeg ville bare ønske, at de kunne se hinanden, bruge hinanden og egentlig bare li`hinanden! Jeg ville ønske, at de ville lade hinanden være, når de ikke magter hinanden. Min fornuft ved jo godt, at det bare (forhåbentlig) er en fase og at det hele nok skal komme.

Nogle gange kan jeg blive helt vanvittig over, at jeg på mit arbejde kan tøjle en stue fyldt med børn og så kan jeg ikke få mine 2 (!!) egne til at falde til ro og finde hinanden…. Emnet med de knægte var også oppe og vende sidst jeg var til psykolog, fordi det bare fylder SÅ meget for tiden og gør at skuldrene er på vej endnu længere op, end de i forvejen er. Det var så fint, at få vendt det hele med en, som kan se det hele lidt fra oven og komme med nye løsningsforslag, som vi nu prøver af!

Jeg kan jo også se, at de 2 elsker hinanden og vil hinanden og det betyder selvfølgelig også, at alt er glemt, når storebror henter ham den bette stædige rad og de sjosker ned på værelset! HELDIGVIS!!

Dejlig mandag!!

K HandiMor / Susanne

Skriv et svar