Gode venner

Det er lige det Mille og Mikkel er!

Vi modtog i dag billeder fra Milles børnehave, det samme gjorde Mikkels forældre! Jeg er så glad for, at få billeder af Mille, når hun ikke er hjemme! Jeg bliver glad, når jeg lige får et glimt af hendes dag! Jeg bliver også glad, når jeg modtager billeder af Mads og Andreas! Forskellen er bare, at når de kommer hjem, så kan jeg spørge lidt ind til, hvad de har oplevet – det kan jeg ikke på samme måde med Mille. Så når jeg får billeder, så kan jeg vise dem til hende og så tale ud fra dem! Derudover giver det mig også lidt ro, især når vi f.eks ikke skal ses i nogle dage.

I dag blev jeg bare SÅ glad, kunne slet ikke lade være med at smile! Prøv lige at se!!

 

De er så dejlige de 2! De startede i børnehaven kort tid efter hinanden og er næsten lige gamle og de er gode venner de to! Det er jeg HELT sikker på og det gør mig bare så glad!

Hvordan er man venner, når man er handicappet? Når man ikke kan snakke sammen eller lege sammen? Mille og Mikkel har mange af de samme oplevelser og de griner sammen. De sidder ved siden af hinanden og pædagogerne sørger for, at børnene er omkring hinanden! For mig at se, er der bare så meget relation og kommunikation i de billeder og det vil jeg bare dele med Jer!

God weekend til Jer!

K HandiMor / Susanne

 

 

Skriv et svar