Momsterliv: Endnu et besøg på børneafdelingen

I dag skulle jeg have været alene hjemme, sådan HELT alene, efter 3 ugers sommerferie! Det havde jeg faktisk glædet mig (!!!) til. Sådan gik det ikke for sig. Min mandag sluttede nemlig, inde på modtagelsen på Aalborg børneafdeling, så der startede min tirsdag, sammen med Mille.

Vi fik en stue ved 01 tiden og så var det ellers med at prøve, at falde til ro. Mille sov trygt og godt og jeg kunne ligge og kigge lidt på SAT målerens blinken! Jeg ringede 112 mandag aften kl. 22, efter at vi havde givet Mille det anfaldsbrydende medicin vi selv må give herhjemme, så der havde været lidt run på i et par timer! Det var lidt svært af falde hen! Jeg vågnede op flere gange i løbet af natten, til dels pga. den uro der bare altid er på en børneafdeling og fordi Milles SAT måler bippede flere gange – dog ikke flere anfald! Der var mange nyfødte på gangen og deres gråd er bare helt særlig og vækkede mig flere gange.

Mille vågnede op ved 05 tiden og jeg fik rejst mig fra madressen på gulvet og puttede mig istedet op i sengen til hende, så faldt vi i søvn igen. Mille sov meget urolig, men vågnede op ved 9 tiden, hvor der skulle tages en del blodprøver. Hvilket hun klarede super godt! Det er hun ( desværre ) blevet vant til!

Herefter var der morgenmad og tid til lidt hygge med Doc Macstuffins, som jeg havde husket at få smidt i tasken aftenen før!

Der var stuegang ved 11 tiden, hvor Mille blev kigget og lyttet på! De var lidt spændte på, at se Milles reaktion på låret efter hendes 5 års vaccination i fredags. Så stort et mærke så de sjældent.

Da det er specialsygehuset Filadelfia der styrer Milles epilepsimedicin, blev vi udskrevet, med lidt medicin til en plan A, indtil lægerne på Filadelfia er tilbage på mandag! Så vi holder alt krydset og håber ikke at der komme flere andfald, for det medicin vi skal give hende, hvis de kommer, reagere hun kraftigt på, med meget uro og lyd.

Vi blev hentet af bedstefar og kom hjem til en lille lur til Mille og et tiltrængt bad til mor! Herefter stod den på vasketøj!! 5 vaske….. Hold nu op!

Ved 15 tiden kom storebror hjem fra fodboldskole med en kammerat, så de skulle lige have lidt eftermiddagshygge mad, med ind til playstationen.

Mille og jeg gik en tur i solskinnet da Jesper kom hjem med Mads og så blev det tid til aftensmad! Nemt og hurtigt – Burger på weberen og grønt dertil!

Madpakkerne skulle også fikses – dem har jeg nu ikke savnet de sidste 3 uger! Dernæst alle 3 børn klar til sengen og så kunne jeg lige sidde og lave et lille postkort til Rett foreningen, mens Mille faldt i søvn!

Nu cola zero og sofa, inden den forhåbentlig står på en hel nats søvn, det trænger jeg til!

Vi Momsterbloggere har besluttet, at vi hver d. 1 i måneden laver et indlæg over vores dag! Så hvis I har lyst til at læse flere indlæg lignende dette, så smut endelig forbi de andre Momsterbloggere!

Dejlig 1 august aften til Jer!

K HandiMor / Susanne

3 comments / Add your comment below

Skriv et svar