Mor

Jeg blev Mor d. 13/7 2009, da Andreas blev født, 11 dage over tid(!!) Han var en stor dreng, der ville ud med bagenden først. Det var der heldigvis en jordemoder der sagde nej til og istedet kom han til verden ved akut kejsersnit. Det var jo ikke liige det jeg havde læst om, at der skulle foregå den dag. Han skulle jo fødes helt almindeligt og komme op til mig bagefter. Sådan blev det ikke og det brugte jeg lidt tid på, at få på plads efterfølgende. Mange sagde, at så havde jeg jo egentlig ikke, sådan rigtig prøvet af føde, og det var jeg rigtig ked af. Så var det jo ikke, sådan helt rigtigt, som der stod i bogen. Dem der kender mig ved, at jeg vil RIGTIG gerne vil gøre, som der står i bogen! Jeg var på barseslafdelingen i en uges tid, da der lige skulle styr på amningen. Det kom der og vi kom hjem, med vores store dejlige Andreas!

Jeg blev Mor igen d. 01/06/2012, der blev Mille født. Jeg blev sat igang med fødslen, da storebror havde været en robust dreng og jeg var gået så lang tid over. Veerne tog til og det hele gik som det skulle, indtil det så gik i stå! Igang med vedrop og så gik det ellers for sig, med mange veer og ikke rigtig noget pause til lige at trække vejret. Efter lang tid, blev vi enige om, at jeg skulle have epidoral, da jeg slet ikke kunne følge med. Det var jeg bestemt ikke tilfreds med, for sådan en får man jo kun, hvis man ikke kan holde til det! ( ?????) Var der noget jeg havde sat mig for, så var det netop, at denne fødsel bare skulle gå efter BOGEN og i min verden (!!) kunne min fødsel ikke være med epidoral.

Jeg blev SÅ glad for den epidoral – jeg faldt i søvn (!!!!!) og lige så stille blev jeg klar til at få Mille ud. Sådan gik det ikke helt, da det pludselig blev opdaget, at mit kejsersnit fra tidligere var ved at gå op! Mille var også begyndt at blive lidt påvirket af det hele og skulle ud! Så jeg blev kørt ned til akut kejsersnit.. igen!

Mille kom til verden helt perfekt lille og dejlig, ligesom storebror, altså på nær det med vægten! Der blev konstateret et klik i Milles hofte og det skulle vi bare lige få tjekket, ellers var alt vel og vi kom hjem et par dage efter. Amningen kom bare slet ikke igang og vi blev indlagt igen, for at få styr på den og Mille der havde tabt sig lidt for meget. Jeg var åbenbart hende, der ikke kunne finde ud af, det der amning tænkte jeg. Vi kom hjem efter en lille uge på barseslafdelingen og det gik så fint. Denne gang brugte jeg også tid på, at det var gået som det gik og vi sagde ja til at få en opfølgende snak med jordemoderen. Det var en rigtig god snak!

Kort tid efter, skulle vi have set på den hofte og vi kom på sygehuset, hvor der blev lavet en plan med øvelser, som vi skulle lave i et par måneder. Øvelserne hjalp desværre ikke og da Mille var 3 mdr fik hun en spredeskinne på, som blev fastmonteret på hendes lille krop. Jeg var grædefærdig og tænkte, at dette var det værste der kunne ske! Vi lærte at tackle bleskift, autostol og babysvømning og så gik der 3 mdr og skinnen kom af igen! Alt så fint ud, nu skulle vi bare til at være en helt almindelig familie! Men hvad vi ikke vidste på det tidspunkt var, at Mille var multihandicappet.

D. 31/07/2015 blev jeg Mor til skønne Mads. Her var alt planlagt ned til mindste detalje! Han skulle ud 14 dage før tid, ved planlagt kejsersnit! Det der med at føde helt almindeligt, kunne der ikke blive noget af, med 2 kejsersnit i bagagen. Det var egentlig ok, for nu var det jo sådan det var og jeg skulle ikke igennem endeløse veer, som der ikke skulle bruges til noget som helst! Alt gik fint og vi var indlagt på barselsgangen i en lille uge, da amningen (igen) lige skulle på plads og der skulle være ro, til at vi kunne få en god opstart.

Nu er vi en familie på 5 og det er lige som det skal være!

Selvom det jo egentlig slet ikke er sådan, jeg havde tænkt at mit liv skulle være. Jeg havde nemlig tænkt og planlagt (!!) at jeg skulle have en mand og vi skulle have 2 børn, allerhelst en dreng og en pige, hvis det kunne lade sig gøre! Vi skulle leve lykkeligt, som man nu gør, og sådan var det!

Vi ER glade og lykkelige for vores børn og vores liv, MEN vi er også udfordrede på en måde, som jeg aldrig havde tænk,t at man kunne være.

Mere om det en anden gang!

Her er vore 3 skønne, dejlige og helt igennem fantastiske børn!

baby-mille

baby-mads

 

K HandiMor / Susanne

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar