Ridefys

Mille går til ridefys og hun elsker det!

Ikke længe efter, at Mille begyndte til fys og startede i specialbørnehave startede hun op til ridefys. Hun er SÅ tilpas med det!
Hun kan godt lige skulle bruge lidt tid på, at brokke lidt til at starte med, især hvis hun skal vente for længe på, at hun skal på hesten. Hendes krop skal lige falde til ro og SÅ nyder hun det! Lige nu går hun fra kl. 8 til kl 9 og det virker til, at passe godt. Det passer faktisk rigtig fint ind herhjemme, da det virker naturligt, at vi kører til ridefys først og så derefter i børnehaven. Tidligere gik hun fra kl. 11 til kl. 12 og det fungerede også fint, men det gav bare lidt et afbræk i dagen, der ikke altid passede. Så da vi blev tilbudt morgentid sagde vi straks ja tak!

Det er et super sted at komme, der er ro på og pigerne derude er rigtig søde og omsorgsfulde, hvilket betyder så meget! Der er også plads til sjov og grin og det kan Mille rigtig godt lide! Mens Mille rider, kan jeg kigge på eller snakke med de andre forældre der venter. Det er så hyggeligt og dejligt, at få en snak med andre, der ved hvad det hele handler om.

Det er lidt forskelligt, hvor længe Mille kan holde til, at være på hesten. Nogle gange er det næsten 1 time, mens det andre gange kan være det halve. I starten red hun alene, med støtte fra hende der går ved hesten, men nu ridder hun med bagrytter. Hun blev rigtig slap og faldt lidt sammen på hesten, så nu er der lidt mere støtte til hende. Nogle gange slapper hun så meget af, at hun falder i søvn! Så kan hun sove så godt, at vi ikke kan vække hende og så er det slut med ridning for denne gang.

Efter ridning er det i børnehave, hvor der enten venter en formiddagslur, samling eller lidt at spise. Så er dagen igang og det er så skønt!

Det er som forældre, bare så dejligt, at se at ens barn nyder det hun går til! Mille kommer aldrig til, at spille hverken fodbold eller håndbold eller lave gymnastisk, men hun er glad for ridning! Det er noget hun kan deltage i, sammen med andre børn med forskellige handicaps og det er noget hun kan dele sammen med de andre!

Der er så mange ting, som vi har skulle “vinke farvel” til, som vores datter aldrig vil kunne komme til, men en “fritidsaktivitet” kan hun have og det er bare SÅ fedt!!

K HandiMor / Susanne

Skriv et svar