Fødselsdage

Nu er der ikke mange dage til, at vores dejlige Mille bliver 5 år!

Fødselsdage er altid hyggelige, festlige, særlige og skønne! Jeg har altid selv syntes, at det er hyggeligt, at have fødselsdag og jeg holder stædigt på, at min skal holdes på dagen ( JA også selv på det kommende 36 år )

Det er ganske særligt, at have børn og fejre deres fødselsdage! Jeg vil gerne, at denne dag er helt særlig og deres dag! Jeg elsker at snakke om hvad de ønsker sig, hvad vi skal lave osv! Vi finder invitationer og de bliver sendt med posten!

Vi har valgt, at holde en fælles fest for dem alle 3 og det er så hyggeligt! Så fejre vi dem hver især på deres dag!

Milles fødselsdag er særlig på mange måder!

Her dagene op til, husker jeg tilbage på dagene op til hendes fødsel! Hvor meget vi glædede os til hun kom, hvor parate vi var og hvor tyk jeg var!! Det forestiller jeg mig egentlig de fleste mødre gør, da det er en speciel tid!

Så husker jeg dagen!! Hvordan det hele gik for sig og hvor glade og trætte vi var! Jesper friede til mig på barselsgangen – det var bare en skøn og fantastisk dag! Vi var så glade og nu var vi en hel familie ligesom vi havde håbet på!

Så husker jeg, at alt jo er meget anderledes end det skulle have været!

Jeg kan ikke tale med Mille om, hvad hun ønsker sig allermest til hendes fødselsdag, hvad vi skal have med til alle hendes venner i børnehaven, hvad vi skal have til aftensmad på hendes dag og hvilken sang vi skal synge.

At Mille har fået øjenstyringscomputer har gjort, at vi jo selvfølgelig er lidt bedre stillet end vi var sidste år, men det er stadigt svært!

Jeg går selvfølgelig all in, som jeg gør med hendes søskende og dagen bliver rigtig dejlig! Jeg er sikker på, at Mille mærker og forstår, at det er hendes dag og at det er specielt! Det er det vigtigste!! ALTID!

Men jeg har stadig svært ved at rumme alle de følelser der kommer, når Mille får gaver og hun ikke selv kan pakke dem op. At jeg ikke umiddelbart, ser hende blive helt vildt glad for hendes gaver og at se hende have forventningens glæde.

Sidste år, sad min mor og jeg i Milles børnehave og fejrede hende, men hun var der ikke, for hun sov, da hun ikke havde sovet om natten – det var jo ikke sådan det skulle have været og det kan nogle gange være virkelig svært at smile og sige pyt! Vi havde jo glædet os, til at fejre hende!! Istedet fik hun boller, lys og kage senere og jeg så billederne! Det var rigtig fint men….

Jeg har øvet mig rigtig meget i, ikke at tænke på hvad der skulle have været og jeg ved at jeg er kommet langt – det er bare specielt svært op til hendes fødselsdag!

Nu runder hun sit 5 år, hvor hun måske havde lært at cykle og kunne få sin første cykel i gave, hun ville måske hellere have et løbehjul og jeg ville have elsket at se hende suse afsted!!

Det er sgu bare pisse hårdt!

Jeg håber, at jeg med tiden bliver bedre til at rumme det hele!!

Jeg er sikker på, at Mille får en helt fantastisk dag og jeg glæder mig, til at fejre hende!! Men liiige i de her dage, gør det lidt ondt derinde bagerst!

K HandiMor / Susanne

Skriv et svar